Efter behandling

Inden du går fra klinikken får du et aftercare kit med, med alt det du skal bruge de næste 7 dage. Den første uge efter behandlingen skal du følge din medfølgende plejevejledning grundigt.

Det frarådes at benytte sauna, solarium og at bade i swimmingpool og hav på grund af bakteriefloraen. Ligeledes frarådes der at træne den første uge. I løbet af en uges tid efter behandlingen vil overskudsfarven forsvinde, og op til 60% af farven vil være væk. Farven heler op inde fra i løbet af de næste 3-4 uger, og først her efter kan resultatet vurderes og først efter 4-6 uger kan man korrigere manglende pigmentering og lave efterbehandling. Der må ikke bruges makeup på det behandlede område i 7 dage efter behandlingen. Det er også vigtigt at undgå renseprodukter, peelinger og almindelig creme, samt at klø/kradse sig på de behandlede områder den første uge. Også her efter, skal man passe på med produkter der indeholder frugtsyre og peeling.

Det er som oftest nødvendigt at få foretaget 1-2 efterbehandlinger, før resultatet er som ønsket, og de skal alle foretages INDEN for 4 måneder. Vælger du ikke at overholde dine efterbehandlinger inden for de 3 måneder, sættes prisen som en genopfriskning.

I enkelte tilfælde kan der være behov for yderligere behandlinger - disse indgår IKKE i prisen og er for egen regning.

HUSK, at det endelige resultat først kan ses efter sidste behandling er helet op. Der gøres opmærksom på, at eftersom det er levende væv, der arbejdes i, kan man ikke forudsige resultatet. Alle mennesker er individuelle og der kan derfor også forventes individuelle resultater.

Det er også individuelt hvor meget farven aftager. Det er derfor meget vigtigt at overholde sine efterbehandlinger, så man ender ud med et tilfredsstillende færdigt resultat.

Vælger man ikke at overholde retningslinjer i forhold til ovenstående, kan vi som behandler IKKE holdes ansvarlig for resultatet.

Vælger man som kunde at afbryde et behandlingsforløb, er vi som behandler IKKE ansvarlig for resultatet.