Vil du høre min historie om behandlingen og navnet Bryn Løft? For jeg synes selv det er en lidt sjov én. Jeg må indrømme, at første gang jeg så et billede af et Bryn Løft tænkte jeg: “Hva’ er nu det for noget?” Bryn der sad helt oppe i panden, skulle det nu være smart?! Så begyndte Cecilie og lave det og jeg kunne pludselig se lyset og det at brynhårene ikke behøver stritte lige op i vejret.
At jeg egentlig kom til at lave denne behandling, var faktisk lidt en tilfældighed. Da vi var i Aalborg og Cecilie stoppede med at lave behandlinger virkede det meget naturligt, at jeg overtog de behandlinger hun lavede og som hendes kunder selvfølgelig ville savne. Kursus til mig, og jeg kunne gå i gang med at øve mig på modeller. Og tænk sig, nogle af disse modeller kommer stadig og får lavet bryn hos mig. Med tiden har jeg fundet mig min egen stil, og dette afspejler selvfølgelig også min egen smag og hvad jeg synes ser pænt ud.
5 år senere er dette en af mine favorit behandlinger at lave, for det er så sindssygt hvor meget bryn gør for vores ansigt. Det løfter nærmest hele ansigtet og får os til se friskere ud. Lidt som havde vi sovet et par timer længere. Derfor valgte vi også hos BySahl, i sin tid at kalde det for et Bryn Løft, for det er lige præcis hvad det gør. Mange kalder det for lamination, men det får mig lidt til at tænke tilbage til skoletiden og det var noget man gjorde ved papiret. Så hos os hedder det et løft.
Jeg elsker behandlingen lige meget, om jeg lige har lavet 20 i streg, for alle bryn er forskellige og forvandlingen er lige imponerende hver gang. Jeg er så kæmpe taknemmelig når i booker tid hos mig, og bliver glad helt inde i maven HVER gang. Også når i vælger at køre langt for dette.
Et bryn løft er næsten for alle, så længe der bare er hår at arbejde på. Er du i tvivl om du har hår nok, må du altid gerne sende et billede til os på Instagram for en vurdering, og du vil højst sandsynligt få et ja. De fleste bliver ret overraskede over, hvor mange hår de egentlig har når vi får løftet og spredt dem ud.
Det er lidt som en ny frisure, bare på dine bryn. Du styler og sætter dem selv som du har lyst til efterfølgende.
Vi anbefaler altid at pleje hårene med en balsam, som du selvfølgelig kan købe med. Du kan også vælge at bruge en voks til at style med og dermed give lidt ekstra hold, så kan du også lige forlænge behandlingen lidt.
Det var min lille historie. Tak fordi du læste med.
Krammer fra Pernille aka Mama Vest