Age Element behandling

Vores nyeste behandling er en banebrydende antiage behandling fra Mesoestetic, som er udviklet til at bekæmpe de synlige tegn på aldring i huden. Behandlingen er skræddersyet til dit
individuelle behov og hudtyper, og den kan anvendes til at reducere alderspletter, fine linjer, rynker og andre tegn på ældning.

Age Element består af en kombination af avancerede aktive ingredienser og teknologier, der arbejder sammen for at forbedre hudens elasticitet, fasthed og glød. Behandlingen inkluderer en afrensning af huden, peeling, opstrammende masker og serum, der aktiverer hudens egne reparations- og foryngelsesprocesser.

 

Behandlingsforløb med Age Element

En behandling med Age Element vil typisk tage cirka 60 minutter. Før behandlingen starter, vil vi give dig en grundig hudanalyse og efter behandlingen vil vi give dig rådgivning om, hvordan du bedst kan opnå de ønskede resultater.

Behandlingen starter med en afrensning af huden, hvor eventuelle urenheder og døde hudceller fjernes. Dette er vigtigt for at sikre, at de aktive ingredienser i behandlingen kan trænge dybt ned i huden og virke optimalt. Herefter påføres en peeling, som fjerner de øverste lag af huden og forbedrer hudens tekstur og glød.

Efter peelingen påføres en skræddersyet cocktail af serummer som indeholder avancerede aktive ingredienser, der virker på hudens collagen og elastinproduktion. Denne cocktail masseres ind. Herefter anvendes en maske, som strammer huden op og giver en mere ungdommelig hud. Til sidst påføres en afsluttende creme tilpasset den behandling du har fået.

Det anbefales at lave et kurforløb på 5 sessioner for at opnå de bedste resultater og opretholde en sund og lækker hud. Den første gang du kommer tager det lidt ekstra tid, da vi sammen gennemgår et spørgeskema. Det foregår i en professionel app her på klinikken. Dette hjælper os med at skræddersy din behandling, så den passer lige netop til dig og din hud. Behandlingen kan også laves som enkelt behandling.

 

Hver behandling koster 1.200,-