MESOÈCLAT – Red Carpet Treatment

MESOÈCLAT Red Carpet Treatment

Intensiv opstrammende peeling 

Mesoéclat peelingen er ikke bare en velværebehandling, men en behandling der er er resultatorienteret og kan mærkes. Mesoéclat peelingmå ikke sammenlignes med en klassisk behandling med frugtsyre. 

Hvordan foregår behandlingen? Behandlingen starter med grundig afrensning af hudeog dine øjne dækkes til. Undgå derfor at have mascara på. En kraftig peeling pensles på huden og under selve peelingen vil huden prikke og føles varm. Hvis der er behov for at køle huden af under vejs får du en vifte, som du kan bruge undervejs. Når peelingen er overstået masseres en ampul med yderst aktive stoffer ind i huden, dette kan også mærkes i form af varme og en prikkende fornemmelse. Herefter får du en skøn, kølende og fugtgivende maske på. Efter få minutter vil du kunne mærke hvordan huden slapper af og køles ned. Du får nu lov til at ligge og slappe af med masken på. Behandlingen afsluttes med en opstrammende specialcreme samt fugtgivende solbeskyttelse med SPF 50+ creme. 

Efter behandlingen: Huden vil først føles lidt stram efter behandlingen, og der kan efter et par dage forekomme lidt afskalning i huden som varer op til en uge. Her anbefaler vi, at du efter behov bruger vores Melan Recovery creme fra Mesoestetic. Huden vil også i nogle tilfælde blive rødmosset, dette aftager i løbet af et par dage. 

Du må ikke gå i sauna, tage sol, tage i svømmehallen eller påføre makeup 12 timer efter behandlingen. 

Er behandlingen sikker? Ja, Mesoéclat er sikkert. Dette produkt er lavet af et af verdens førende forskningssteder inden for biomedicinsk hudpleje. Alt er med CE mærkat og med godkendelsesnummer og du kan være sikker på, at behandlingen udføres korrekt af en certificeret behandler. 

Hvad er Mesoéclat? Mesoéclat er en intensiv peeling, udviklet med det formål at stimulere hudens defensive mekanismer i kampen mod aldring og består af: 

Mesoéclat Solution: En opløsning, der indeholder flere peelinger som i kombinationen har en yderst fugtighedsgivende og regenererende effekt på cellerne. Den fjerner horncellerne, stimulerer hudens fugtighedsniveau, blødgør huden, og giver den en mere ensartet kulør. Brugen af dette produkt gør desuden, at indholdsstofferne i Mesoéclat ampullen optages meget mere effektivt. 

Mesoéclat Ampullen: Chokterapi for huden. Indeholder aktive stoffer med en meget stærk regenererende, antioxidativ og opstrammende effekt. Efter brugen af ampullen føles huden øjeblikkeligt spændstig og fast, fuld af vitalitet og energi. 

Hvad kan jeg gøre? Brug ikke nogen form for syreholdig peeling for at fremskynde afskalningen eller for at få hudcellerne af. Pil og hiv ikke i huden. Brug de udleverede cremer og hav tålmodighed – der sker fremskridt hver dag. 

Nogle skaller mest af første gang, andre mest 2. dag – det ene er ikke bedre end det andet. For at berolige og fugte huden anbefaler vi at bruge vores Anti Stress maske 2-3 gange i ugen, og Melan Recovery creme efter behov, flere gange dagligt. 

Hjemmepleje: Det er nødvendigt at have aftercare produkterne for at få det fulde udbytte af behandlingen. Du får en udførlig vejledning med hjem sammen med aftercare kittet. Mesoéclat Cream, samt vores solcreme til hjemmebrug. Cremen bruges morgen og aften sammen med Melan 130+ Pigment Control og Melan Recovery. Rense sættet Hydra Milk Cleanser og Hydra Tonic er også med i kittet.

Mesoéclat Cream: Bruges morgen og aften til hjemmebrug. Cremen indeholder yderst aktive ingredienser, som forbedrer hudens kulør, opstrammer samt forstærker kollagenet i huden.  

Melan 130+ Pigment Control: Meget fugtgivende solcreme, som bruges hver morgen 5 minutter efter påførelsen af Mesoéclat cremen. Det er vigtigt at du altid sørger for at beskytte huden mod solens UV stråler, hele året rundt for at undgå at huden tager skade og ældes for hurtigt. 

Melan Recovery: Intensiv creme som bekæmper irritation og rødmen. Nedsætter hudens sensitivitet og øger hudens beskyttende og reparerende egenskaber. Til tør og sensitiv hud. 

Priser: Mesoéclat sælger vi som et pakkeforløb med en kur af 3 behandlinger med 10-14 dage i mellem. Forløb incl. plejekit koster 4.600,- kr.

Der kan tilkøbes ekstra enkeltbehandling til 950 kr. Ønsker du behandling på øvre bryst koster det 150kr ekstra pr. behandling. – Det aftales på dagen. 

Kontraindikationer:  

  • Allergisk reaktion over bestemte produkter  
  • Graviditet og amning 
  • Roaccutane (acne behandling) indenfor de seneste 6 måneder 
  • Rosacea 
  • Kolloiddannelse (overaktivt arvæv)
  • Psoriasis på de områder peelingen skal udføres 
  • Dårligt kontrolleret diabetes 
  • Herpes simplex bør behandles 7 dage før peeling 
  • På mørkere hudtyper udføres behandlinger med lavere koncentration. Huden skal behandles i 7 dage med glycorepair 8% før peeling. 

 

 

* Ansvarsfraskrivelse. Vi kan ikke garantere for fuld eller delvis effekt af vores produkter og behandlinger. Dog er effektiviteten af både behandlinger og produkter blevet dokumenteret af talrige undersøgelser og klinisk praksis. Effekten af både produkter og behandlinger kan variere, afhængigt af patientens tilstand, patientens eget engagement, og forskellige individuelle faktorer. Vi udformer derfor individuelle behandlingsprogrammer med henblik på hver enkelt patients tilfredshed, og for at opnå de bedst mulige resultater for patienten ved både produktkøb og behandlingsforløb.